Danske Kvindelige Lægers Forening

Danish Medical Women's Association

  • Nyheder
  • Foreningen
    • Historie
    • Bestyrelsen
    • Formål
    • Vedtægter
    • Tidligere Formænd
  • Aktiviteter
    • Mentormøder for udenlandsk uddannede læger
    • Telefonvenner
    • Voldsobservatoriet
    • Kvinderådet
    • Kvinder og sundhed
    • Autorisation af udenlandsk sundhedspersonale
  • Legat
    • Om legatet
    • Ansøg
    • Tidligere legatmodtagere
  • Bliv medlem
  • Kontakt
  • Generalforsamling

Autorisationsprocessen for udenlandsk uddannede læger har gennem en række år været mærkesag for KLF pga. den overordentlig lange ventetid som de udenlandsk uddannede læger skal igennem, inden en dansk autorisation kan opnås. Som konsekvens står mange læger i en situation, hvor de hverken bidrager til sundhedsvæsenet eller holder deres kompetencer ved lige. I KLF mener vi at det må være en prioritet at gøre det bedre.

Møde med Folketingets Sundhedsudvalg: Udenlandsk uddannede læger

March 04, 2023 by Hevy Sadraddin Gibrael

Forkvinden og to medlemmer af foreningens bestyrelse havde torsdag 2. marts 2023 foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg – for at give en oversigt over den manglende koordinering af autorisationsprocessen for udenlandske læger og præsentere forslag til forbedringer på ansøgningsprocessen, sagsbehandlingen, sprogundervisningen, faglige prøver samt tilgang til de nødvendige evalueringsansættelser og arbejdstilladelser. Vi kom også kort ind i den særlige problematik vedr. speciallæger og deres lange og uklare evaluerings- og autorisationsproces.

Sundhedsudvalget satte pris på at vi havde sat os grundigt ind i dette meget aktuelle emne. De havde et par spørgsmål:

  • Syntes I de udenlandske læger ligesom læger fra EU ikke skal mødes med et sprogkrav? Nej omvendt – tyske læger skal f.eks. også kunne tale dansk!

  • Har I kontaktet Regionerne og Sundhedsstyrelsen? – Nej vi har skrevet til Sundhedsministeren. I øvrigt har lægeforeningen anmodet sundhedsministeriet om at indkalde til et koordinerende møde – uden at noget er sket.

  • Tror I det er et resultat af en uvilje mod udenlandske læger at der er så mange forhindringer i forløbet? Det kan vi ikke svare på – det ved I lige så godt som os – men der mangler helt klart koordination mellem de forskellige instanser – og en overordnet instans som sikrer ensrettet danskundervisningen for de udenlandske læger så f.eks. et kursus som det i ’lægedansk’ der afholdes i Hellerup, bliver tilgængeligt i hele landet. 

 

Afsluttende kommentarer fra udvalget: 

‘Det er utroligt, hvor lang tid der går inden at de få lov til at arbejde’ - og ‘ tak for jeres meget klare oplæg og de meget konkrete ideer til forbedringer’.

Det var meget positivt at sundhedsordførere fra alle regeringspartier og nogle oppositionspartier var til stede og at alle var enige om at situationen ikke er tilfredsstillende og at der skal ske noget hurtigst.

KLF siger stor tak till alle de mentees der gennem årene har delt deres erfaringer med os og specielt to lægekollegaer (Ali Asaad og Ali Hussein Mejren), som selv har været igennem processen og har bidraget stort til vores præsentation.

Bh, KLF bestyrelsen

image002.jpg image001.jpg
March 04, 2023 /Hevy Sadraddin Gibrael
  • Newer
  • Older

Powered by Squarespace