Lige pension uanset køn

Meddelelse til alle medlemmer af Kvindelige Lægers Forening fra foreningen Lige Pension

Foreningen Lige Pension holdt stiftende generalforsamling d.7/9 2023.

Lige Pension arbejder for at afskaffe den kønsopdelte pensionsordning, som alle indmeldt i Lægernes Pension før 1998 hører under. Den kønsopdelte ordning betyder, at kvinder får ca. 10% mindre i årlig udbetalt pension end deres mandlige kollega på trods af samme indbetalinger.

Som tidligere omtalt har vi 6 kvinder, som startede sagen, indstævnet Lægernes Pension for retten for at ændre ordningen ad retslig vej. Foreløbigt har vi fået bevilget fri proces af Civilstyrelsen og desuden fået godkendt at sagen behandles ved Østre Landsret som første retsinstans, i stedet for at skulle starte sagen i byretten. Alt sammen fordi sagen vurderes principiel, også af myndighederne.

Et af foreningens formål er at støtte op om denne juridiske proces, bl.a økonomisk. Vores advokater vil i den kommende tid ansøge om en suspensionsaftale for alle andre, der underlagt denne ordning, så de, efter et positivt udfald af retssagen, vil blive omfattet af de ændrede udbetalinger fra den dag suspensionsaftalen træder i kraft. Jo flere der er med i suspensionsaftalen, jo billigere er det for den enkelte! Dette kommer til at have betydning når afgørelsen foreligger, idet dette kommer til at omfatte alle som er underlagt ordningen, men først fra den dato afgørelsen falder. Hvis man får godkendt en suspensionsaftale, vil en afgørelse ved domstolen træde i kraft fra den dato suspensionsaftalen godkendes. Eftersom det kan dreje sig om en årelang retssag, har vi fundet det mest korrekt at søge om denne aftale på vegne af alle som er på en kønsopdelt ordning og ønsker at deltage.

Hvis man ønsker at støtte op om sagen og indmelde sig i foreningen indbetales 500 kr til

Konto i Lægernes Bank: 6771 6040477 eller

Mobilepay: 998848

markeret med navn og Lige Pension

Når indbetalingen er på foreningens konto, vil man få tilsendt en bekræftelse på sit medlemskab!

Absurde regler og lange ventetider for udenlansk uddannede læger

Mens Danmark har historisk og akut lægemangel, venter flere hundrede udenlandsk uddannede læger på at få autorisation lige nu

Netop dette område har igennem en række år været mærkesag for KLF pga. den lange sagsbehandlingstid og den manglende koordinering mellem de involverede instanser.

I KLF arbejder vi målrettet på at smidiggøre autorisationsprocessen, så kvalificeret udenlandske uddannede læger kan arbejde i DK. Vi ønsker at gøre opmærksom på absurde og uhensigtsmæssige regler, og håber at det kan sætte gang i en mere effektiv og retfærdig autorisationsprocess.

Mødet med Folketinget den 02.03.2023

Vi har bla. været i Folketinget den 02.03.2023, hvor vi gav en oversigt over den manglende koordinering af autorisationsprocessen og præsenterede forslag til forbedringer på ansøgningsprocessen, sagsbehandlingen, sprogundervisningen, faglige prøver samt tilgang til de nødvendige evalueringsansættelser og arbejdstilladelser. Vi kom også ind i den særlige problematik vedr. speciallæger og deres lange og uklare evaluerings- og autorisationsproces.

Artikel i Politikken den 26.03.2023: Absurde regler og lange ventetider som udenlandsk læge: »Det giver ingen mening. Hvad er det for en regel?”

Sammen med 3 udenlandsk uddannede kollegaer er denne artikel vedr. de absurde regler bragt i Politikken. Her kan man blandt andet læse om deres rejse.

Tryk her for at læse artiklen

Radioudsendelse hos Radio 24/7 (Reporterne) den 29.03.2023

Vores forkvinde, Birte Holm Sørensen, har været i Radio 24/7, hvor hun fortæller om den overordentlige lange sagsbehandlingstid og de mange uforståelige hurdler som udenlandsk uddannede læger skal igennem. Lyt med her:

Afsnit 1, 29.03.2024: “Rigide regler diskriminerer læger uden EU pas”

Tryk her for at lytte

Afsnit 2, den 04.04.2023: “Sylter politikerne udenlandske læger - og dermed danske patienter?”

Tryk her for at lytte

God påske,

Bh, KLF bestyrelse

Mindreord læge Vibeke Jørgensen

Mindeord for læge Vibeke Jørgensen, Nærum, død som 97-årig den 28.juni 2022

fra læge Nina Fønss Saxe, Roskilde, gennem mange år medlem af bestyrelsen for Danske kvindelige Lægers Forening.

Med Vibeke Jørgensens død er et meget langt og aktivt livs arbejde med især kvinders helbred og forhold og kvindelige lægers stilling afsluttet.

Hun var en travl, praktiserende læge i Nærum, og fra 1963-93 en dynamisk forkvinde for Danske kvindelige Lægers Forening. Foreningens virksomhed fik også gennem Vibeke Jørgensen et internationalt perspektiv, idet hun i flere perioder var vicepræsident i den nordeuropæiske region af Den internationale Forening for kvindelige Læger (Medical  Women’s International Association, MWIA).

I årene 1992-2001 var Vibeke Jørgensen international koordinator i MWIA og foreningens repræsentant i WHO. Hun deltog i flere FN-konferencer, bl.a. Kvindekonferencen i Beijing i 1995. Hun var også dansk repræsentant i Voldsobservatoriet under EU’ s Kvindelobby, og hun var indtil ret få år før sin død medlem af Kvinderådets ekspertgruppe vedr. vold mod kvinder.

Sidst i 1990’erne blev Vibeke Jørgensen medlem af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for forebyggelse af omskæring af piger her i landet. Hun var i 2002 medstifter af Foreningen imod Pigeomskæring.

Ved siden af det lægefaglige har Vibeke Jørgensen gennem mange år siddet som medlem af bestyrelsen for De Berlingske Virksomheder, som hun familiemæssigt var knyttet til.

Ved sin afgang fra posten som formand blev hun udnævnt til æresmedlem af Danske kvindelige Lægers Forening. Hun var tillige æresmedlem af MWIV og af Foreningen imod Pigeomskæring.

Vibeke Jørgensen vil blive husket som en aktiv og alsidig, kvindelig læge og en rollemodel for sine efterfølgere i faget.

 

Generalforsamling indkaldelse 2022

Kære medlemmer af Kvindelige Lægers Forening (KLF)

Følgende indkaldelse er sendt til jeres mail;

Dette års generalforsamling er

Dato: torsdag 5 maj 2022 kl. 17:30.

Sted: Lægeforeningen Domus Medica

(Kristianiagade 12, 2100 København)

Vi håber at se mange af jer til generalforsamlingen, hvor der er mulighed for at høre mere om foreningens arbejde og stille op til bestyrelsesposter. Vi har mange spændende og vigtige projekter i gang.

Desuden vil årets heldige modtagere af Agnethe Løvgreens Legat holde et lille oplæg om deres interessante forskningsprojekter. Hvis I kender nogen i jeres netværk der kunne tænke sig at være med i foreningen eller overvejer at stille op til bestyrelsen, så tøv ikke med at opfordre dem til at møde

op. Hvis de er forhindret i at møde op, kan de starte med at melde sig ind i foreningen.

Skriv på klf.kontakt@gmail.com hvis du vil tilmelde dig eller har spørgsmål.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning for det forløbne år

3. Godkendelse af reviderede regnskab for 2020 fremlægges

4. Fastlæggelse af kontingent

5. Forslag fra medlemmerne

6. Valg af bestyrelse m.v.

    a. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer

    b. Valg af 3 suppleanter

    c. Valg af 2 revisorer

7. eventuelt.

MIWIA Waltraud-Diekhaus Award and Fund

Invitation to apply for the MWIA Waltraud-Diekhaus award and fund.

Dear Colleagues

Please find enclosed the following information 

The Waltraud Diekhaus award & fund supports projects which increase knowledge of sex and gender sensitive medicine including gender-based violence, support related research and advance inclusion in medical education and all aspects of medicine.

More information can be found under:

https://mwia.net/2021/08/22/invitation-to-apply-for-the-waltraud-diekhaus-award-and-fund/

Link to an advertisement video:

https://mwia.net/wp-content/uploads/2021/08/Invitation_Application_Waltraud_Diekhaus_fund-1.mp4

Submission deadline: 1st  of October 2021

Please share this information widely. An advertisement flyer is attached.

Thank you 

Regards 

PM

Padmini Murthy MD, MPH, MS, FAMWA, 

Global Health Director/ Professor NYMCSHSP

Global Health Lead American Medical Women's Association 

Secretary General Medical Women’s International Association 

Chair International Health Section APHA

1st Vice President Global NGO Executive Committee

Sr Fellow Public Private Alliance Foundation

@minimurthy1234 

Get1Give1 World Wide

getonegiveone 1.PNG

Get1Give1 Worldwide er et globalt folkeinitiativ til at skaffe mere COVID vaccine; sådan kan vi alle bidrage til at genetablere normalitet i verden

Alle billeder er screenshottet fra hjemmesiden: https://get1give1worldwide.org/

Alle billeder er screenshottet fra hjemmesiden: https://get1give1worldwide.org/

Covid 19 vaccine.PNG

Giv en dosis COVID vaccine for $7 eller 45 kr. – eller 70 doser for 450 kr.

Se hjemmesiden: https://get1give1worldwide.org/  og doner – og del opfordringen med alle dem du kender!